top of page

Energiterapi og mentoring 

Kropsbehandling på sjæleplan

Hjertelig velkommen til Hjertekompasset

Hvorfor hedder det hjertekompasset og hvad er energiterapi?
De to ting hænger faktisk sammen. Mine energiterapibehandlinger er en holistisk behandlingsform, hvor
forskellige alternative behandlingsteknikker inden for akupressur, akupunktur, zoneterapi, muskelmassage, kranio sakral terapi, EFT (emotional freedom tecknique), healing, cupping og meridianbanemassage bliver brugt i samme behandling afhængig af kroppens behov. Jeg har selv altid søgt en kombineret behandlingsform, da jeg synes, det bliver et fattigt projekt kun at behandle i én retning, hvis kroppen har behov for mere, hvilket den ofte har. Derfor er denne behandlingsform helt fantastisk og giver store resultater, fordi du har hele kroppen med.

 

Jeg arbejder ud fra en filosofi, der går på, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Jeg tror på, at det er følelsesmæssige blokeringer, der skaber ubalancer i kroppen og på den måde sætter sig som fysiske gener.

Jeg hjælper igennem mine behandlinger kroppen til at forløse og afbalancerer disse ubalancer og hele fysisk såvel som psykisk.

Jeg behandler i en kombination af god, gammeldags, lavpraktisk fysiologisk teori, traditionel kinesisk medicin og så min vigtiste gave -  min hjertebevidsthed/intuition. Teori kender vi alle og kan forholde os meget konkret til. Er der bøvl i en muskel, så løsner vi den igennem massage. Så jeg kender altså teorien omkring muskelopbygning, infiltrationer, massageteknikker osv. Der hvor hjertebevidstheden kommer i spil, er når jeg lytter til din krop. Din krop taler nemlig. Og har du ubalancer, f.eks. ondt i ryggen, knæet, eksem, allergi, hormonelle problemer, fertilitetsproblemer eller andet, så larmer den for at fortælle dig noget vigtigt. Det forsøger jeg at lytte til - med mit hjerte. I hjertet gemmer der sig en magisk dimension, og jeg forsøger hver dag at lade mit eget hjerte vise mig vej. Det kan nok blive en lidt højtsvævende snak for nogle. Og det er også okay. Heldigvis behandler jeg også meget teoretisk/fysisk, og det kan vi alle forstå ;-)

 

For mig vokser alt fra hjertet. Alt heler fra hjertet. Alt forstås gennem hjertet. Tænk bare på, hvornår noget sidst er lykkes eller følt fantastisk. Der har du helt sikkert handlet fra hjertet. Dit hjerte har vist vej.

Brug DIT hjerte som kompas i livet <3

De kærligste hilsner 

Karen

"When you touch one thing with deep awareness,
you touch everything.
"

 Lao Tzu  

Hjertekompasset v/ Karen Venge
Vamdrupvej 37
6580 Vamdrup
hjertekompasset@gmail.com

+45 29 76 20 29
bottom of page