Emma Jensen

Emma Jensen
Hjelmsgade 2, 2.tv
2100 København Ø
Tlf: 30 28 00 26

Hjemmeside
Facebook
Email

Hjertelig velkommen til min side, hvor jeg fortæller lidt om mig selv og hvad jeg kan tilbyde ♥

Jeg hedder Emma, er 39 år og bor på Østerbro i København. Jeg er certificeret ID Life Coach og har gennemgået en grundig 2 årig uddannelse v/ idacademy.dk. Ligeledes er jeg nyuddannet Holistisk Energiterapeut v/ Katrine Birk.

I min fritid er jeg en ivrig hobby-fotograf og bruger også masser af tid, sammen med min datter. Jeg elsker naturen, yoga, at have det sjovt – og forsøger at være i nuet, så meget som overhovedet muligt ♥

Jeg har fulgt mit hjerte 100% ift. valg af uddannelser – og det har virkelig været vigtigt for mig, at de gav mening, i arbejdet med en holistisk tilgang. Mine personlige erfaringer fortæller mig, at det er fantastisk at kunne kombinere flere forskellige former for behandlinger, da ingen mennesker er ens.

Holistisk energiterapi er en helhedsorienteret terapiform, som inddrager både krop, sind og psyke i behandlingen.

I vores krop ligger guldet gemt, men tit har vi svært ved at lytte og mærke efter. I en travl hverdag, er det let at glemme, at være fuldt ud tilstede i nuet, – sanse og mærke kroppen, dens følelser og budskaber.

De fleste kender til, at være for meget i deres hoved, – men det sætter også en stopper for vores naturlige kropsflow, glæde og energi, hvilke er helt essentielle elementer for vores trivsel.

Når vi glemmer at stoppe op, være i nuet og mærke efter, går vi på kompromis med os selv, vores krop og mest naturlige tilstand. På sigt begynder vi måske at kunne mærke det fysisk, i form af bl.a. spændinger, irritation, svækket immunforsvar, indre uro, tomhed, manglende energi, stress eller andet.

Med udgangspunkt i kroppens energisystem, lægger jeg særligt vægt på, at du opnår en større kropsbevidsthed, så du kan føle dig mindre fastlåst, – og energien igen kan få lov til at flyde mere frit.

Når du slår sanserne mere til, vil du opleve en større indre ro, grounding i dig selv og i livet – og samtidig komme i bedre kontakt med din krop og dit hjerte.