Cornelia Castella

Cornelia Castella
Stationsalleen 46
2730 Herlev
Tlf: 31 69 34 43

Facebook
Email

Når en smerte eller ubalance opstår i kroppen, er det aldrig blot en tilfældighed. Det er kroppens måde at kommunikere til dig. Fortælle dig hvor du er på afveje henne i livet. Kroppen er kærlig og tålmodig. Forstår du ikke budskabet, skrues der blot op for signalerne til du forstår dem. Vi kan vælge at være irriterede på kroppen over at den ikke ”makker ret”, eller være dybt taknemmelige over uanset hvordan vi behandler den, så bliver kroppen ved med at sende os signaler ❤️

Mit hjerte banker særligt for de mennesker der lider af smerter, som ingen kan forklare i det etablerede system. Jeg oplevede selv som 21-årig at få den besked fra lægerne at jeg måtte acceptere, at jeg nok aldrig kom til at kunne bruge mine hænder igen. Dog kunne de ingen diagnose finde til mig. Her flere år efter har jeg stadig ingen diagnose, men til gengæld har jeg fundet nogle metoder til at leve et nogenlunde normalt liv til trods for smerter. Måske taber jeg bestikket under middagen og nogle gange er det nødvendigt, at vennerne bærer indkøbsposerne hjem for mig. Det er der også noget smukt i. At kunne lære at acceptere, at sådan er det. Kunne grine lidt af det hele og turde at bede om hjælp. Det har i hvert fald været nødvendigt for mig at lære ;-)

I mine behandlinger mærker jeg intuitivt hvad du som klient har brug for. Hvilket også betyder at ikke to behandlinger er ens. Jeg elsker hjælp til selvhjælp og dermed vil du også få redskaber med hjem, som kan hjælpe lige netop dig. Min intention er, at det er noget der skal kunne passes ind i en travl hverdag. Derfor vil det hverken være sværere eller tidskrævende teknikker.

Hvis du har lyst så hop med over på min Facebook side, hvor du vil få massevis af fede tips og tricks i forhold til at leve med smerter.