Sara Oxenvad

Sara Oxenvad
Valby Langgade 77, 2. sal
2500 Valby
Tlf: 23 47 23 66

Hjemmeside
Facebook

❤️❤️❤️ Hjertelig velkommen ❤️❤️❤️

Jeg hedder Sara og jeg er uddannet Holistisk Energiterapeut ved overskønne Katrine Birk ❤️

Hos mig bliver du altid mødt med den dybeste respekt for DIG og hvad du kommer med. Måske har du en fysisk eller psykisk smerte der forhindre dig i at være dig. Måske mærker du en ubalance, men har svært ved at sætte ord på, hvad det præcis handler om. Du føler dig måske stresset eller presset på den ene eller anden måde. Du mærker måske en indre uro – en følelse af ikke rigtig at mærke din krop. Din krop og hjerte gemmer på en masse smukke og unikke sider af dig, som måske er blevet fastlåst af forskellige årsager. Det er disse fastlåsninger jeg arbejder med, så du kan føle dig fri til at mærke dig selv og åbne dit hjerte ❤️

Mine energibehandlinger er omsorgsfulde og nærværende med fokus på dig, hvor jeg ser din krop, dit sind og din sjæl som en unik helhed ❤️ Jeg arbejder med din krops energisystem hvor jeg løsner op for eventuelle blokeringer. Det gør jeg ved, at kombinere teknikker fra flere forskellige alternative behandlingsformer inden for akupressur, zoneterapi, cupping, EFT (Emotional Freedom Tecniques) og kranio sakral terapi. Kernen i mine energibehandlinger er healing, hvor jeg åbner op og lader energierne strømme. Jeg behandler ud fra mit hjerte hvor jeg lader min intuition guide mig til at mærke, hvad du har brug for ✨✨✨

Du er hjertelig velkommen i min lille klinik i Valby. Jeg vil elske at invitere dig ind i mit lille univers, hvor der er masser af plads og rum til DIG ❤️ Inden jeg startede op som Holistisk Energiterapeut har jeg arbejdet seks år som pædagog med de skønneste vuggestuebørn ❤️

Mit hjerte banker stadig for babyer og børn og jeg vil elske også at kunne hjælpe dit barn, hvis du oplever en ubalance på den ene eller anden måde. Det kunne blandt andet være ondt i maven, uro, skævheder i kroppen eller noget helt andet. Måske oplever du bare, at dit barn har brug for ro og afspænding – det vil jeg også meget gerne hjælpe med ❤️

Mærker du, at du har lyst til at høre mere eller booke en tid hos mig, så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig ❤️❤️❤️

De allerkærligste tanker, Sara ❤️