Tryk din baby glad og rask hjælp fra ny Tryk & Glad App

1st februar 2018
tryk og glad app

Pressemeddelse Februar 2018
Af presseansvarlig Sofie Winther Askgaard

De fleste forældre kender Katrine Birk og ‘Tryk & glad’-bøgerne, der viser, hvordan du kan lindre alt fra forstoppelse til forkølelse hos din baby med akupressur og zoneterapi. Nu kommer ‘Tryk & glad’ som en app med overskuelige videoguides, så du altid kan have hjælpen med på farten.

Kolik, smertefulde tandfrembrud og gentagne mellemørebetændelser. Det er bare nogle af de ting, som Katrine Birks ‘Tryk & glad’-bøger guider forældre til at lindre hos deres babyer med zoneterapi, akupressur og babymassage. Hun har hjulpet tusindvis af forældre og babyer, men nogle gange opstår babys ubehag på farten, og så kan det være svært at huske, hvad man skal gøre. ‘Tryk & glad’ udkommer derfor nu som en app – den første af sin slags på markedet, som instruerer forældre i zoneterapi og massage til baby derhjemme – så du fremover ikke behøver andet end din mobil for at komme i gang med at behandle din baby.

Tryk og glad app

Nemt at lære
Den nye app tager udgangspunkt i de ubalancer, som du oplever, at din baby måtte have, så du ikke skal læse dig igennem en hel masse punkter for at finde lige det, der kan hjælpe din baby, men blot kan klikke ind på ‘ondt i maven’, ‘tandfrembrud’, ‘kolik’, eller hvad der måtte gøre ondt. Der er 12 ubalancer i app’en, men der vil løbende blive tilføjet flere.

Den nye app gør det derudover utroligt nemt at lære, hvordan man kan hjælpe sin baby til at få det bedre. Katrine Birk fortæller, viser og guider nemlig på video, så forældrene nemt kan finde punkterne og behandle deres baby uden at være bange for at gøre noget forkert. Hver ubalance beskrives grundigt i både video, tekst og billeder, og du får vist 12-16 punkter, som du kan behandle for at lindre ubalancen.

Tryk og glad baby app

Førstehjælp på farten
Der er allerede fire bøger i ‘Tryk & glad’-serien, men det giver rigtig god mening, at der også er en app, fortæller Katrine Birk, for man har jo ikke altid bogen med i tasken, når man tagerpå tur med sin baby, og heller ikke altid overskud til at bladre gennem alle punkterne, når den lille skriger og har ondt.

“Jeg har fået virkelig mange forespørgsler om at lave en app, fordi det ikke bliver nemmere end lige at kunne kigge på mobilen, når man er på farten, når man ammer, eller når baby er faldet i søvn i ens favn. Jeg har også fået over 1000 fantastiske tilkendegivelser om virkningen fra mine bøger, så det giver god mening for mig nu at komme ud på flere platforme og hjælpe endnu flere forældre og babyer,” fortæller Katrine Birk.

Tryk og glad baby app

App’en ‘Tryk & glad’ er udviklet af Katrine Birk, 28 år, forfatter, underviser og babybehandler, og John Martin Møller, 33 år og IT-iværksætter (har bl.a. udviklet parforholdsappen iPassion).

‘Tryk & glad’ er tilgængelig nu i både App Store og Play Store. Den er gratis at downloade, og der er både gratis og betalt indhold. Ved hver ubalance kan du gratis se 4 punkter – det koster 35 kr. for adgang til alle punkter ved én ubalance og 99 kr. for alle punkter til alle ubalancer.

Se mere på www.trykoggladapp.dk

For mere information eller billeder kan du kontakte presseansvarlig Sofie Winther Askgaard
på sofie@historievaerkstedet.dk eller +45 3123 3310.

Kommentarer

You Might Also Like