Brevkasse “Hvordan kan min baby finde ro i sig selv, når han skal sove?”

3rd juni 2016
baby find ro

Spørgsmål:

“Kære Katrine

Først og fremmest tak for alle dine input….. hvor bliver man fuld af energi og lyst til livet at dig :0)

Jeg har en dreng på 11 måneder. Siden han var 14 uger gammel har han løbende fået tænder. Oveni det har han døjet med sine ører. Det har været en svær tid, men for et par måneder siden begyndte det at lysne.

Desværre kendte jeg ikke til dine metoder – så jeg har ikke fået prøvet dem imens det stod værst til.

Nu er der den situation at han bare har så svært ved at finde ro om aftenen. Han kan simpelthen ikke finde ro med sig selv – og jeg er bare så ked af det. Han er så urolig om aftenen, som om han slet ikke kan finde ud af at ligge med sig selv….. – Det er jo selvfølgelig ikke fordi jeg ikke vil sidde med ham, men vil så gerne lære ham at slappe af med sig selv oven på en dag med mange indtryk fra fx vuggestuen.

Hvordan kan jeg hjælpe ham med at finde roen i sig selv?

På forhånd tak….

PS – hvad er det for nogle fine øreringe du altid har på 😊?”

Svar:

TAK for dine fine ord – bliver da helt rørt! <3 <3 <3
Hvor er det dejligt at han har fået det bedre ifht. øre og tænder – det kan virkelig være usjovt :-/

I forhold til uro om aftenen og problemer med at ligge selv, kan der være forskellige årsager til det, som jeg ser det ud fra din beskrivelse. Måske kan det også være en blanding af de jeg lister op her nedenunder.

Først og fremmest….

Ud fra hans alder på 11 mdr. tænker jeg at han først for nylig er startet i vuggestue, og der derfor er super mange nye indtryk (og selvom han ikke for nylig skulle være startet, er der stadig super mange indtryk for børn at bearbejde efter en normal vuggestue dag)

Jeg kan sagtens forstå din kærlige tanke om, at han skal lære at finde ro med sig selv om aftenen, men det er ikke sikkert at det kan lade sig gøre. Der er en tendens til i vores samfund, at vi føler os “forkerte” som forældre, hvis vores babyer ikke er fuldstændig “perfekte” og f.eks ikke gider sove. Vi kan også nemt komme til at sammenligne os vores babyer med andres, og hvis andres babyer f.eks er bedre til at sove, kan vi blive bange for der er noget i vejen med vores baby. Det er der absolut ikke noget galt! Din dreng er helt perfekt! og du er en super sød mor! <3 <3 <3

Da han ikke er mere end 11 mdr. gammel, mener jeg stadig, at det er helt normalt, han han ikke kan finde ro i sig selv. Jeg synes faktisk det er sundt at han gir’ udtryk for hans behov om ikke at være alene <3 Der findes metoder som f.eks “godnat og sov godt” som virker  for mange – men som jeg klart tror handler om, at man lærer børnene ikke at give udtryk for sine behov og holde følelser tilbage.

Jeg tror den bedste og sundeste måde at lære babyer og børn at finde ro ved dem selv er, at fylde deres “kærligheds-trygheds-putte-nusse-beholder” helt op til randen – så det simpelthen flyder over, og han med hver en celle i sin krop føler sig fyldt op med hans søde mor. Og så til sidst er han så ultra tryg, han han kan finde ro.

En anden ting er, at i stadig SÅ forbundne, at han kan mærke, når du bliver ked af det over, at han ikke selv kan finde ro. Han har levet inde i dit energisystem så længe i maven, og dit energisystem kan stadig mærkes uden for maven. Når du bliver ked af det, bliver han endnu mere urolig, og har endnu mere brug for dig, fordi han ikke endnu kan skelne mellem hans og dine følelser. Det er en klassiker hvordan mor og baby afspejler hinanden <3

Derfor tror jeg også det ville lette energien enormt meget, hvis du slipper alle tanker om at han “burde” kunne finde ro i sig selv, og har fred med at du gør det skide godt! Simpelthen indstil dig på at du bare på ubestemt tid, skal være der med ham om aftenen. Han kan sagtens fornemme hvis du lægger alt din energi i rummet, og bare er der for ham – og det vil sikkert gøre han endnu mere rolig. Hvis han energimæssigt kan mærke, at du føler du burde kunne gå fra ham, tror jeg han vil crave dig endnu mere.

En tredje ting, som jeg i hvert fald klart også ville være frustreret over, er det her med at sætte sine egne behov til side, og måske slet ikke have ikke-baby-tid om aftenen, fordi han kræver så meget opmærksomhed. Det er også HELT okay, ikke at føle man har overskuddet som mor, og ikke være super-mommy’s hele tiden! Hvis det er tilfældet, så ville jeg prøve at se om jeg måske kunne få noget mere plads til mig selv, et andet tidspunkt på dagen. Hvis du har en mand, kunne du måske få lov til at få 30 minutter om eftermiddagen, helt for dig selv, til at gå en tur, drikke en kop kaffe, eller bare stene tv. Ét eller andet setup, som giver dig mere overskud til måske at skulle bruge det meste af din aften inde hos din søn.

Mange forældre har denne hverdag:
– Stå op, få børn i instiution
– Arbejde hele dagen
– Hente børn
– Købe ind, lave mad og andet praktisk
– Få barnet i seng
– og så måske lige lidt fritid???

Så er det rimelig klart at vi har svært ved at rumme, hvis babyen så lige kræver den stump fritid man kunne have haft om aftenen! Så hvis det er tilfældet hos jer, så prøv snak med dine omgivelser og find en løsning <3 Bare en lille smule alene-tid om dagen, kan gøre en forskel <3

Men det kan også være han har ondt et sted…

Uro kan også skyldes smerter eller ubehag et sted i kroppen og det er super svært ved at udtrykke det ordentligt når man ikke er større. Hvis grunden til han har svært ved at finde ro stammer fra en smerte et sted i kroppen, er der heldigvis meget at gøre!

  • Ud fra det du skriver med øre-problemer, kunne der godt være en ubalance dér. Du kan prøve dig frem med min gratis guide “sådan behandler du dit barn mod mellemørebetændelse og andre øreproblemer” Øreproblemer er en klassiker i forhold til uro :-)
  • Maven kan også let være årsagen til uro, og her ville jeg prøve med min videoguide “førstehjælp til baby med ondt i maven eller forstoppelse” 
  • Sidst men slet ikke mindst, så kan du også forsøge med min videoguide “lær din baby at sove bedre” her får du en masse punkter og zoner, som kan hjælpe ham til at stressregulere bedre, og dermed lettere skabe ro i hans krop. Super mange babyer og børn, får ikke bearbejdet alle de nye indtryk som kommer hver eneste dag, hvilket kan gøre dem enormt urolige. Jeg vil klart af befale dig at læse bogen “Harmoniske unger” af Mette Carendi – hun forklarer det vildt godt – se også mit blogindlæg hvor jeg snakker om bogen, babyer’s søvn og stressregulering her
  • Og skulle der opstå flere tandsmerter eller ømme gummer, kan du bedøve ved at bruge denne videoguide

Det kan sagtens være en blanding af alle disse ting han har brug for, så brug endelig din dejlige mor-intuition og mærk efter og prøv dig frem <3

Husk at disse videoguides er “light versioner” på mit store online forløb “Tryk og glad baby på 10 uger” vil du lære hvordan du behandler ham meget mere dybdegående, og 100% tilpasset ham. Du er selvfølgelig super velkommen for tror det ville være virkelig relevant for jer :-)

Jeg håber dette indlæg gav dig nogen svar, noget ro og forslag til teknikker at gå i gang med :-)

1000 tak fordi du skrev!!!

Knus og kram til dig og din søn fra Katrine <3

og selvfølgelig…
mine øreringe er fra ultra seje Pastel & neon – smykker som er designet til at reflektere positivitet, sprede kærlighed i verden, og droppe det alt for seriøse ;-) De er indgraveret med små budskaber som f.eks “må solen skinne i dit hjerte” som er ønsket til de der bærer smykkerne, men også alle dem som ser dem <3 Jeg er kæmpe fan!

 

Kommentarer

You Might Also Like