De her dage er jeg optaget af skærm, børns nervesystem og samregulering med primære omsorgspersoner…. 🤍
Og hvordan når vi er pressede som forældre, at vi giver vores pressede barn en skærm: Men dét vores barn i virkeligheden havde brug, var et rart, trygt nervesystem at læne sig ind i 🤍
… Altså vores ægte kontakt, vores varme øjne, vores ansigtsmimik, vores stemme, berøring vores nærvær og kærlighed … 🤍
Jeg er ikke vild med det; og jeg gør det selv, når jeg er max presset, giver jeg mit max pressede barn en skærm, når jeg ikke har kapacitet til at håndtere fasen med vrede, råb, gråd… Som vi skal igennem, for at komme tilbage til et nogenlunde reguleret sted 🙈 (regulering ser ikke altid smukt ud🙇♀️)
Her skal jeg være opmærksom på, at mit barn IKKE bliver reguleret, men mere bedøvet, overstimuleret eller nedlukket… 🙈
OG efter-skærm-reaktionen kan være endnu kraftigere (tiden jeg køber mig, koster) 😬
Og ja, jeg tror og håber jeg på, børnene ikke tager permanent skade af, at jeg nogengange i pressede situationer bruger skærm – selvom det var et trygt, roligt, rart nervesystem mit barn havde brug for 💖
MEN jeg skal være bevidst… Hvis jeg tror skærmen giver den nødvendige kontakt og regulering til mit barn, så tager jeg fejl 💖 En skærm har ikke et nervesystem, og kan aldrig tilbyde den nærværende kontakt et menneske kan 💖
Børn har ikke brug for skærme, børn har brug for trygge nervesystemer at læne sig ind i 🤍
Tilbage til, hvis jeg gerne vil kunne hjælpe mine børn, skal jeg også kunne hjælpe mig selv. For det er umuligt at tilbyde samregulering, hvis vi selv er max pressede 🤍
💖 Skrevet i kærlighed til alle børn og voksne 💖
10. juli 2024