For selskabet

”God energi ved Katrine Birk ApS”

——————————————————————————————————————–

1. Generelle handelsbetingelser for betaling

1.1  Alle priser hos ”God energi ved Katrine Birk” er anført i Danske Kroner (DKK) inklusiv moms. Der tages forbehold for ændringer i moms, skatter, afgifter, samt trykfejl eller ændringer i brochurer, website, skriftlige tilbud og øvrigt salgsmateriale.

1.2 For enhver opkrævning gælder det, at betaling er 8 dage netto. Du har mulighed for at betale med Mastercard, Visa, Visa/Dankort. Overskrider du betalingsfristen, tillægges et rykkergebyr på 150 kr. inkl. Moms, samt morarente: Nationalbankens udlånsrente + 7 %, pr. påmindelse. Efter anden påmindelse vil vi sende sagen til inkasso, og eventuelle opgaver vil blive sat i bero og først sat i drift igen, når vi har modtaget den fulde indbetaling. Ved ratebetaling se nedenfor under pkt. 4.

1.3  Når du har indbetalt, modtager du en kvittering via mail med købsdetaljer og eventuelle specifikke kursusdetaljer.

1.4  Kvitteringen er din adgangsgivende billet til et kursus, workshop, uddannelse m.v. hos ”God Energi ved Katrine Birk ApS”, og du skal derfor huske at medbringe denne kvittering.

2 Køb af kurser, uddannelser, workshops, forløb, 1:1 sessioner mv.

2.1 Ved køb af kurser, uddannelser, workshops, forløb, 1:1 sessioner mv. hos ”God Energi ved Katrine Birk ApS” er købet som udgangspunkt bindende, se dog under fortrydelsesret. Der er mulighed for at overdrage en adgang til et kursus, uddannelse m.v. til en anden, men det er vigtigt, du giver os besked om, hvem der vil deltage i stedet for dig. Skriv derfor en mail på info@katrinebirk.dk og oplys om, hvem der eventuelt vil deltage i stedet for dig selv. Ved 1:1 sessioner/behandlinger kan du afmelde din booking indtil 24 timer før bookingen starter.

2.2 Det er ikke muligt at skifte til et andet hold eller få kompensation i form af et andet kursus eller en uddannelse hos ”God Energi ved Katrine Birk ApS”, såfremt du bliver forhindret i at deltage i et kursus, en workshop eller en uddannelse, du havde tilmeldt dig, f.eks. på grund af sygdom.

2.3  For kurser/uddannelse som afsluttes med en eksamen skal man som deltager have mindst 85 % fremmøde for at kunne tage den afsluttende eksamen og dermed bestå.

2.4  I tilfælde af, at holdet er overtegnet, vil det fulde beløb blive tilbagebetalt. Der refunderes ikke for holdgange, hvor deltageren ikke selv har kunnet deltage. Et nyetableret hold gennemføres kun, hvis 3/4 af pladserne eller mere er besat. Er denne betingelse ikke opfyldt og holdet/uddannelsen aflyses, refunderes det fulde beløb.

2.5  Ved sygdom hos underviseren forsøges der at finde en afløser eller der etableres en erstatningsgang. Det er ikke muligt at få refunderet det indbetalte beløb, hvis man er forhindret i at deltage i erstatningsgangen. Hvis det ikke lykkes at finde en afløser refunderes beløbet for den pågældende dags undervisning.

2.6 Ved booking af 1:1 sessioner (også online sessioner): skulle du være nødt til at melde afbud til den session/behandling, du har booket og betalt, skal det gøres senest 24 timer før sessionens/behandlingen start, ellers kan beløbet ikke refunderes og sessionen afmeldes.

3 Fortrydelsesret ved køb af onlinekurser, uddannelser, workshops m.v.

3.1 I henhold til lov om forbrugeraftaler har du 14 dages fortrydelsesret, når du har købt en ydelse over nettet. Dvs. du har 14 dage til at meddele os, at du fortryder købet. Det gælder både, når du køber varer, og når du køber ydelser, som kurser, workshops og uddannelser. Fortrydelsesretten indtræder fra det tidspunkt, du modtager en bekræftelse på din tilmelding, dog aldrig længere end 3 måneder fra din bestillingsdato.

3.2 Er du påbegyndt et kursus, en workshop eller uddannelse efter du har fået kendskab til vores betingelser, er din fortrydelsesret ophørt også selv om opstarten af kurset, workshoppen eller uddannelsen er påbegyndt indenfor 14 dage efter din tilmelding.

3.3 Vil du gøre brug af din fortrydelsesret, skal det ske ved udfyldelse og fremsendelse af den særlige formular, som du kan downloade her.

4 Ved ratebetaling

4.1 Det er muligt at betale specifikke kurser eller uddannelser, se beskrivelsen af det enkelte kursus eller uddannelse, i rater.

4.2 Det skal præciseres, at selv om du har denne valgmulighed, skal alle rater betales, også selv om du afbryder din deltagelse på en uddannelse og således ikke gennemfører.

4.3  Ved ratebetaling indgås der en separat betalingsaftale, om beløb, løbetid og hvorfra beløbet skal trækkes. Ved manglende dækning på din konto ophæves aftalen, og det skyldige beløb skal indbetales straks. Uddannelsen eller kurset kan ikke gennemføres, før det skyldige beløb er indbetalt.

5 Levering

5.1 Alle fysiske varer bestilt på vores hjemmeside leveres med PostNord til den adresse, der angives som leveringsadresse i webshoppens bestillingsmodul.

6 Fragt

6.1 Ved bestilling af en eller flere varer, der skal sendes, afkræves et fragtgebyr, som følger PostNords gældende priser.

7 Force Majeure

7.1 I tilfælde af force majeure/force majeure lignende forhold vil det ikke være muligt at få refunderet pengene for arrangementet eller udgifter forbundet med arrangementet (fx transport, indkvartering, forplejning). Det vil heller ikke være muligt, at skifte til et andet arrangement. ”God Energi ved Katrine Birk ApS” vil løbende holde deltagerne underrettet og efter bedste evne finde en anden god måde at afholde arrangementet på.

8 Persondata

8.1  Ingen personlige oplysninger som registreres hos ”God Energi ved Katrine Birk ApS”, vil på noget tidspunkt blive overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand.

8.2 Relevante oplysninger opbevares sikkert, og er kun tilgængelige for medarbejdere ansat hos ”God Energi ved Katrine Birk ApS” og opbevares kun i den tid som lovgivningen stiller krav om. Du kan altid få oplyst, hvilke oplysninger, vi har registreret samt få slettet dine oplysninger, såfremt dette ønskes.

8.3 Når du indgår en aftale med “God Energi ved Katrine Birk ApS”, bruger vi følgende oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.

  • Vi gemmer dine personoplysninger, således at din kursushistorik kan bruges ved andre kurser/uddannelser, du tilmelder dig. Du vil altid få oplyst hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. 
  • Vi anvender kun din e-mail etc. til markedsføring, hvis vi har fået dit udtrykkelige forudgående samtykke hertil.

8.4 Der bruges følgende underleverandører til at behandle dine personoplysninger: E-conomic, Mailchimp, Teachable og Google, som alle følger persondataforordningen.

9 Cookies

9.1 På www.katrinebirk.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. De personoplysninger vi indsamler via vores brug af cookies, indsamler vi for at forfølge vores legitime interesse i at markedsføre os overfor dig, for at kunne tilpasse vores indhold specifikt til dig og for at kunne optimere “God Energi ved Katrine Birk ApS”. Der bliver brugt cookies til Facebook, YouTube, Google Analytics, HubSpot og EasyMe. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan dette gøres, afhænger af din browser.

10 Logstatistik

10.1 Vi bruger en logstatistik (Google Analytics) på www.katrinebirk.dk. Dette er et statistiksystem, der opsamler information, som kan give et statistisk billede af hvor mange besøgende siden har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere “God Energi ved Katrine Birk Aps”.

Følg mig på Instagram og
få tips og tricks til hjemmebehandling.