Varmt velkommen ♥ Hvor er det dejligt du kigger forbi ♥
Her kan du læse lidt om mig og hvad jeg tilbyder ♥
Jeg ser livet som en gave, at det er meningen vi alle skal føle os godt tilpas her på jorden og gøre noget vi brænder for. Noget som nærer os og får vores hjerte og celler til at logre, om ikke hele tiden, så i hvert fald gerne dagligt. Og det smitter, så hold dig endelig ikke tilbage, det er dit liv alt alt for kort og kostbart til. Og ja vigtig pointe: det er dit liv… og du er ansvarlig for dig.
Jeg brænder for at booste din selvkærlighed, dit immunsystem, din energi og dit kropsflow.
Er holistisk energiterapi for dig/mig/for alle?
Alt er energi, vi påvirkes hele tiden af forskellige energier, fra mennesker vi møder og omgås, de steder vi er, maden vi spiser, det vi bruger vore timer til… har du tænkt over det? Vi har alle mange energibaner i kroppen, som der helt optimalt skal være flow på. De fleste af os går rundt med stagnationer og blokeringer hist og hær, nogle mere frembrusende en andre. Men der er hjælp at hente.
Energiterapi går ud på at bruge forskellige behandlingsformer som alle sammen er naturlige for din krop, psyke og sjæl. Din krop er helt vildt klog, den ved hvad den skal gøre når den får de rette signaler og åbner op for blokeringer og stagnationer.
Som holistisk energiterapeut hjælper jeg dig og din krop til at skabe den balance der skal til, så dit system naturligt kan helbrede sig selv.
Måske har du som mange ambitioner som ikke rigtig bliver til noget, føler træthed og bærer rundt på følelsen af at ikke strække helt til. Ikke have tid til det du egentlig rigtig vil. Måske har du svært ved at mærke efter hvad der oprigtig betyder noget. Måske er du ofte små syg, har spændinger eller smerter i kroppen og eller oplever at du går rundt og ikke rigtig finder din vej her i livet. I en travl hverdag, er det let at glemme at være fuldt ud tilstede i dig, mærke kroppen, dens følelser og budskaber. De fleste kender til, at være rigtig meget oppe i hovedet. Det stopper vores naturlige kropsflow og energi, som er det vigtigste for at skabe glæde og trivsel i livet.
Har du lyst til at føle dig mere fri? Føle mere glæde, få bugt med det der ikke nærer dig? Har du brug for et pusterum hvor du bliver mødt uden fordømmelse, men med åbenhed, og et sted med ro, jeg vil gøre mit bedste for at du får lige hvad du har brug for. Jeg bruger min intuition når jeg arbejder bedst og jeg bruger teknikker som:
♥Kraniosakral terapi ♥Akupressur ♥Zoneterapi ♥EFT ♥Healing ♥Cupping
Min behandling vil være tilpasset lige dig ♥ En dejlig mulighed for ro, nærvær til dig selv. Lade dine celler op. Din krop vil virkelig elske det. For en stund at lade hovedet holde pause.
Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg ved at komme hos mig. Derfor er du altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en lille snak inden du booker en tid. Det er helt uforpligtende og du binder dig ikke til noget ♥
Du finder mig i Nexø centrum. Jeg kommer også på hjemmebesøg, hvis du bor på Bornholm ♥
Fjernhealing, er også en mulighed, da jeg gang på gang har oplevet hvor stor betydning det har haft for så mange jeg har hjulpet ♥ juuubiii, for så betyder afstanden ikke noget.
Og er du gravid og bor på Bornholm har du mulighed for at hyre mig som doula. Det vil være min hjerteligste opgave at støtte dig/familien til at få den blideste og dejligste start med en ny i familien ♥
Inden jeg afslutter her, lidt mere om mig, jeg er Ida Malelo, mor til tre, og oprindelig fra Norge, men har boet i Danmark siden 2002. Jeg er uddannet holistisk energiterapeut i 2016-2017 v/ fantastiske Katrine Birk, er doula uddannet i 2012 og har siden 2008 brugt meget reiki healing. Har selv haft glæde af mange alternative behandlinger, da jeg har været rigtig meget syg og i ubalance som yngre. Det har været vejen frem til et smertefrit og nydelsesfuldt liv for mig ♥
Jeg har i rigtig mange år arbejdet i servicebranchen hvor jeg har været vant til at omgås mange forskellige mennesker og dermed energier.
Min kære Paulie, vore børn og jeg flyttede i 2016 fra København til Bornholm, for at få ro til at følge vores hjerter, være mere i naturen og have mere tid til livet. Oh yes It feels soooo goood ♥ og for mig er det lidt som at komme hjem.
Du er selvfølgelig mere en hjertelig Velkommen til at kontakte mig hvis du har lyst til at booke en tid eller andet ♥
Kærlig hilsen Ida Malelo