Menstruationssmerter? Sådan lindrer du gener og ubehag med zoneterapi og akupressur hjemmefra
TilbageDownload den tilhørende gratis e-bog "Døjer du med menstruationssmerter?" her
Menstruation er vidunderligt. En gudindetid, hvor vi renser ud og giver slip. Men måske forbinder du mest denne tid med smerter, kramper og stort ubehag? I denne videoguide har jeg samlet en række lækre, lindrende gudindepunkter og -zoner til dig, som er gode, når du har smerter, og som også kan virke forebyggende op til menstruation.
Menstruationstiden er den mere indadvendte periode i vores cyklus, og vi kan selvfølgelig godt mærke, at vi har det. Men det er ikke meningen, at vi skal være plaget af store smerter og gener under menstruation. Smerter og stort ubehag er et tegn på en ubalance, som denne guide kan hjælpe med at rette op på.
Menstruation er en fantastisk udrensende tid for kroppen, og når cyklus og følelsen af menstruation er i balance, kan menstruation faktisk føles nydelsesfuld Jeg ønsker, at du med denne guide virkelig vil opleve en nydelsesfuld menstruation og hylde din helt igennem fantastiske kvindecyklus.
Ud over punkterne og zonerne i denne guide kan du finde en masse mere hjælp i min bog “Tryk & Glad kvinde”. Det er en supergod ide at kigge i bogen for at finde supplerende programmer, for her kan der være guld at hente til at lindre andre af de typiske kropslige reaktioner under menstruationen.
God fornøjelse, kære gudinde!
Møs fra Katrine
Sådan gør du:
Tryk og massér gerne hvert punkt eller zone i cirka 1-3 minutter, men mærk altid efter, og hvis det ikke føles rart, stopper du bare før. Hvor hårdt du skal trykke, kommer an på, hvad der føles rart for dig, og nogle kan bedre lide hårde tryk, andre har brug for blidere tryk. Hyppighed af behandling afhænger af hvor stort dit behov er. Husk, at punkter og zoner sidder på begge sider af kroppen. I bogen ‘Tryk & Glad Kvinde’ kan du i øvrigt læse mere mere om, hvordan du udfører behandlingen allerbedst for dig, finde mange flere punkter og zoner, samt få dybere vejleding om hvordan, hvor ofte, hvor længe osv.
Disclaimer
Dette er hjemme-tryk – hvilket er noget andet end professionel behandling. Du lærer ikke at give professionel behandling OG denne guide erstatter hverken lægehjælp eller den professionelle behandler, du normalt ville gå til. Hvis du er i tvivl, eller hvis din baby viser tegn på noget, der kan kræve professionel behandling, bør du altid kontakte en læge.
Principper, beskrivelser og virkningerne i guiden bygger på traditionel zoneterapi, akupressur, kinesisk medicin og diverse former for alternativ behandling. De bygger også på min egen erfaring, på forældres tilbagemeldinger og på mine lærermesteres erfaring. Det hele stammer fra viden og erfaringer, der er gået fra hånd til hånd gennem tusinde år, verden over. Men de virkninger og principper der beskrives, er ikke evidensbaseret i lægevidenskabelig forstand. Det er altså ikke videnskabeligt beviseligt om det virker, eller hvordan det virker.