Hvorfor mine børn ikke SKAL sidde med ved middagsbordet

Tilbage

Lige nu er en debat i gang på Go’morgen dk’s facebook side, fordi jeg har udtalt mig om, at hjemme hos os SKAL børnene ikke sidde med ved middagsbordet, hvis de ikke har lyst. Det er ikke det samme som at de ikke GØR det, de SKAL bare ikke. Jeg tror vi alle sidder samlet 9/10 gange, og hvis ikke, er det mest fordi ungerne har fundet på de vil spise alene i legehuset, på trampolinen, nogen leger tjenere og serverer for familien (så står de og spise bag disken de har lavet), eller også har nogen gang i en megafed leg, de gerne vil gøre færdig, og andre gange, er de bare ikke sultne.

Fokus er, at gøre aftensmaden nærværende og hyggelig – hos os, bliver den mere hyggelig, når der ikke ligger et pres om at man SKAL være med

Hos os oplever vi, at aftensmaden bliver meget mere fyldt med hygge, nærvær og kvalitet, når vi ikke presser børnene til at skulle sidde med ved bordet på en bestemt måde. Vi laver rammerne så hyggeligt vi nu engang kan, om sommeren kan laver vi f.eks tit picnic på terrassen, om vinteren fyrer vi op for sterinlys og andet bordpynt – sådan så børnene helt automatisk får lyst til at være med. Og det vil de som regel altid. Men vi respekterer også, hvis et barn har brug for at lege færdig, eller bare ikke er sulten lige nu.

Jeg ønsker at give børnene et sundt og naturligt forhold til mad

Jeg ønsker mine børn skal mærke efter i deres krop og spise, fordi de er sultne, ikke fordi jeg siger de skal. Derfor er det også fint, at de venter med at spise til de bliver sultne. Som regl ér de sultne ved aftensmadstid, men hvis ikke, skal de selvfølgelig ikke spise. Jeg synes det ville være at overskide deres grænser, ved at tvinge dem til at spise.

Kvalitetstid opstår når vi er nærværende med hinanden, ikke nødvendigvis ved aftensmaden

Nogle af de danske borgere, som på TV’s facebook lufter deres bekymring for at vi så ikke har noget kvalitetstid i vores familie, og nogle børn bliver ekskluderet for fællesskabet, kan jeg hermed måske berolige…. Vi går meget op i både kvalitetstid og inkludering og herhjemme. Men hos os, kan kvalitetstid ikke times. Tiden hvor vi ikke bare spørger “har du haft en god dag?”, men sådan VIRKELIG er nærværende og finder ud af, hvad der foregår på vores børns inderside, tiden hvor vi sådan virkelig mærker hinanden, griner, hygger, græder mm. den opstår ikke nødvendigvis ved måltiderne. Den kan også opstå når vi spiller Uno, når vi løber/går en tur sammen, når vi hopper på trampolin sammen, når vi tegner/maler sammen, når drikker noget varmt sammen, når vi leger “bankebøf” sammen, når vi laver killeleg sammen, når vi rydder op sammen, når vi laver mad sammen, osv. altså vi har faktisk ret meget kvalitetstid, afhængig af os voksnes overskud og nærvær. Når vi arbejder på at være nærværende som voksne, så opstår kvalitetstiden helt automatisk.

Det er ikke en værdi for mig, at vi sidder samlet og spiser, så hvorfor efterleve det af frygt for hvad andre tænker?

Som vi snakkede om i go’ aften live, så handler det rigtig meget om hvilke værdier vi har. For mig er det ikke en vigtig værdi, at man SKAL sidde ved middagsbordet, for andre er det. Hvis det havde været vigtigt for mig, at alle skulle sidde ved bordet, så havde vi gjort dét. Men jeg gider seriøst ikke føre værdier videre, bare fordi det er en samfundsnorm, eller fordi jeg frygter hvad andre tænker. Vi har en masse andre værdier i vores familie, og en vigtig værdi ér, at børnenes “ja” og “nej” ALTID bliver respekteret. Ikke dermed at deres “ja” eller “nej” altid kan efterleves, langt fra faktisk. Men lige i tilfældet med, om man SKAL sidde ved bordet, har vi det superfint med at respektere deres “nej”. Så kommer de måske og spiser 20 minutter efter, eller sidder og leger færdig ved siden af dem der spiser, det er helt perfekt for os.

Bliver mine børn så grænseløse små terrorister, som ikke kan opføre sig ordentligt i skole og børnehaven?

Jeg tror jeg skal skrive endnu et blogindlæg om, at jeg synes det er et forældet syn på børn, at de bliver grænseløse, fordi der er noget de får lov til i hjemmet, som ikke nødvendigvis gælder andre steder. Jeg tror alt såkaldt “dårlig” opførsel, handler om tilknytning, forbindelse og kontakt. Hvis børn opfører sig dårligt, er det fordi de har det dårligt.

Det er alt forsimplet at fordi de ikke skal sidde ved middagsbordet derhjemme, så kan de ikke sidde stille i skolen f.eks. Disse ting kan sidestilles. Børn er gode til at navigere i, at der er forskellige regler og normer forskellige steder. Selvfølgelig hvis det var en helt real ting, at børnene fysisk ikke kunne sidde på en stol, ved et bord, og spise mad, så var der brug for jeg lærte dem det i hjemmet, men de kan de sagtens. Så det handler mere om, at der er noget de ikke trives i et sted i deres liv, når de ikke kan “opføre sig ordentligt”, fremfor at de skal have flere grænser i hjemmet.

Jeg tror børn bliver grænsesøgende, når de mangler kontakt og nærvær, ikke fordi de får en hvis medbestemmelse i hjemmet. Jeg tror børn lærer at respektere andre, når de selv oplever at blive mødt med respekt – altså jeg tror det er nemmere for dem at respektere regler i samfundet, når de selv får vist respekt i hjemmet (og samfundet). Jeg tror børn lærer at begå sig ude i samfundet, blandt andet af at SE hvordan deres voksne begår sig ude i samfundet

Jeg tror sund tilknytning, kontakt og forbindelse gør, at børn kan tilpasse sig reglerne f.eks i skolen eller børnehaven. Ikke skæld ud, trusler og hårde kontaktløse grænser.

Hvad jeg mener med, at mine børn får medbestemmelse

Jeg tror også jeg skal skrive et blogindlæg om dette emne 😉 Men kort: Jeg ønsker at give mine børn så meget medbestemmelse som muligt. De skal tilpasse sig SÅ mange steder i samfundet hver dag, og jeg ønsker hjemmet bliver et helle, hvor de føler deres inderside får værdi, og de bliver set og hørt. Jeg ligger dog stor vægt på, at det er de voksne som er lederene i hjemmet, og ikke børnene – dét ville være en for stor byrde på deres skuldre, hvis de følte de bestemte over de voksne.

Jeg lader dem bestemme, inden for de rammer jeg opstiller. F.eks lader jeg dem ikke nødvendigvis bestemme menuen, men jeg lader dem selv bestemme hvad de øser op på deres tallerken og hvor meget de spiser.

På samme måde i andre situationer, ønsker jeg at skabe nogle rammer, hvor de selv kan bestemme nogle ting. På den måde føler de sig selv, hørt og respekteret.

De må bestemme i det omfang JEG kan være med til, inden for mine rammer 🙂

share this article

Følg mig på Instagram og
få tips og tricks til hjemmebehandling.